Vores pædagogik
Vi arbejder på at fremme alle børns trivsel
Det gør vi gennem udvikling og dannelse i trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Legen er grundlæggende og der tages udgangspunkt i børneperspektivet.
Vi har fokus på pædagogik og børnenes medbestemmelse og har en anerkendende tilgang til hinanden.
Pædagogik er ikke hvad vi gør, men hvordan vi gør det.
Det kommer til udtryk i:
- Måden vi hjælper børnene i/af tøjet
- Måden vi hjælper dem med maden og spiser samen med dem på
- Måden vi tørrer næser på.
Det er vigtigt for os hvorfor vi gør det, og hvordan vi gør det. Men det er også vigtigt, hvad vi har fokus på af aktiviteter igennem dagen. Relationer er en betingelse for børns udvikling og lyst til at lære. Det betyder at børnene skal have legekammerater og opleve, at de er en vigtig del af fællesskabet.
Vi har taget udgangspunkt i inklusionstanken om hvordan alle børn kan deltage.
Vi arbejder i børnedifferentierede børnegrupper og har fokus på det enkelte barn.
Vi er meget opmærksomme på dialogen med børnene og Jer forældre om barnets udvikling.
Når man er barn i Kastaniegården er det barnets andet hjem.
Hos os er der plads til at være barn.